Nyrer sygdommen JRD

PRÆSENTATION AF JRD (JUVENIL RENAL DYSPLASI)

af Gisela Schaffrath 27.april 2009 - oversat til dansk af Kirsten Jensen

Allerede i en rum tid, har en formentlig ny arvelig sygdom, indgydt mange opdrættere stor angst. Denne sygdom optræder, som hos mange andre racer, også hos boxeren stadig mere hyppigt. Men denne sygdom er ikke ny !!!! Det drejer sig om JRD – juvenil renal dysplasi.

Denne sygdom har allerede eksisteret i mange hundegenerationer, bare blev det tidligere kaldt ”nyresvigt”. Jeg husker tydeligt tæven ”Ultra vom Kiliansblick”, som havde til huse i gr. Herzogenrath, og som i år 1990 i en alder af knap 5 år døde af nyresvigt efter en intensiv, men forgæves kamp. Ejeren talte allerede dengang om en arvelig sygdom, som endnu ikke mange kendte.

I løbet af de sidste år, har de diagnostiske metoder forbedret sig betydeligt, og derfor opdager vores dyrlæger stadig mere og kan diagnosticere sygdomme  på et meget tidligt stadie. Det forklarer også, hvorfor der aldrig tidligere er opdaget så mange sygdomme, som det er tilfældet i øjeblikket. Den tydelige forøgelse af differentierede og mange gange ubekendte sygdomme, betyder derfor ikke, at sygdommene er tiltaget, men med fremskridtet i den medicinske viden, betyder at vores læger opdager defekten allerede på et tidspunkt, hvor der kun viser sig få symptomer.

Eksempel:
Den 28.12.2008 blev der hos den lille tæve ”Cora v, Dernbacher Hof ” født 09.07.2008, altså i en alder af 5 ½ måned diagnosticeret en ”juvenil nefropati”. ”Cora´s” ejer var bekymret, fordi den lille tæve afsatte mærkbar mere urin, og ville lade hende undersøge inden årsskiftet. Der blev taget en blodprøve ,og tallene var nedslående.

Ejeren blev forklaret, at for denne sygdom findes ingen behandling, og at den uværgerlig  førte til døden. ”Cora” var på dette tidspunkt en sirlig ,men munter, livlig tæve, som vi ved hvalpetræf kaldte ”vildbasse” med masser af gåpåmod. I to måneder havde vi, dvs. ejer, opdrætter og medlemmer af gruppe Koln, ofte tvivlet på diagnosen, da ”Cora” voksede, spiste godt, og var jublende glad.

Af denne grund havde ejeren besluttet sig for at indhente en diagnose hos anden specialist, Frau Dr. Horauf , som vi kender fra CC ( collegium cardiologicum), er også specialist i nyresygdomme. Til denne undersøgelse var min mand og jeg taget med. Frau Horauf kom efter denne undersøgelse med den samme, dødbringende diagnose. Hun gav sig meget tid til at fortælle om forskellen på en syg og en rask nyre og tydeliggøre det med billeder.

Så var den første, forfærdelige diagnose slået fast, om vi så ville det eller ej.

Så kom i begyndelsen af marts, det frygtede, nådesløse, sundhedsmæssige forfald. Pludselig nægtede ”Cora” at spise, var urenlig, tabte sig meget og ville ikke mere stå op. Den 06.03.09 knap 8 mdr. gammel, måtte hun aflives. Fam. Emgen og også os, som opdrættere, er i denne tid gået gennem et helvede af lidelse og sorg, fordi der ingen mulighed var for hjælp.


I mange samtaler med andre opdrættere, har jeg så med undren måtte erfare, at ”Cora´s” skæbne allerede er forekommet på lignende måde i flere kenneler.
I de af mig kendte tilfælde, har jeg gennemgået stamtavlerne, fordi jeg ville fastslå, om der måske altid var nogle fælles forfædre i stamtavlen, som kunne være skyld i denne sygdom. Derved har jeg fundet ud af noget skræmmende, nemlig at anerne af sygdomstilfældene, fordeler sig på tværs af alle linier.
Da vi stadig hyppigere hører om den sygdom, som efterlader de ramte dyr i svære lidelser, er der kun én vej: Hvis vi KAN gøre noget, SKAL vi gøre noget.

Vi må nu primært søge efter en mulighed for avlsmæssigt at stoppe mutationen, for at vi kan forhindre, at denne arvelige sygdom kan brede sig endnu mere. Vi må benytte alle de i dags til rådigheds stående forsknings resultater, for at bryde sygdommens djævlekreds. Kun sådan kan vi trænge dette tilbage avlsmæssigt og på længere sigt få styr på det.


Hvad er juvenil nefropati?

Den vigtigste opgave for den sunde nyre, er at rense blodet for affalds - og giftstoffer og at trænge disse ud af kroppen som urin gennem blæren. Til det er sunde nyrer udstyret med en million små funktionsenheder – nefroner . Gennem nefronerne bliver primærurinen filtreret og forskellige substanser, som vand ,nogle salte, glukose, og aminosyrer bliver ført tilbage til blodbanerne. Samtidig bliver affaldsprodukterne og gifte udskildt   med slut urinen.
Juvenil nefropati kort JRD ( juvenil renal dysplasi) danner en undergruppe af mulige nyresygdomme hos hunde. Det er en kronisk, progressiv, dvs. fremadskridende, arvelig nyresygdom   af ikke-infektiøs art, som fører til nyresvigt i ung alder.
Alt efter sværhedsgrad af mutationen, kan det føre til at hunden dør allerede i ung hvalpealder. De kan alt efter stadium blive alt mellem f.eks. nogle uger til max. 5 år. (-8).
Sygdommen har i hvert fald før eller siden dødelig udgang.
Ved JRD bliver nyrerne under embryogenesen (den biologiske proces, hvor embryoet – fosteret - bliver dannet ) ikke anlagt rigtigt i livmoderen. Ved tidspunktet for fødselen opviser nyrerne umodne, forbenede strukturer, som består af udifferentierede celler f.eks. vævs arter og/eller vævs knuder. Der er dog anlagt organer, men der er ikke sket nogen udvikling af disse. De medfødte misdannelser af nyrerne, vil bestå hele hundens levealder. Det udvikler sig lidt efter lidt til totalt nyesvigt.
Syge hunde kan, alt efter sværhedsgraden af beskadigelsen, holde sig asymptomatiske i lang tid og ikke overhovedet vise nogen tegn på sygdom.
For først når 70-80 % af nefronerne sætter ud, viser det symptomer på dårlig nyrefunktion.
I de første stadier af den dårligere nyrefunktion, vil hunden endnu bekæmpe sygdommen, indtil den drikker mere og mere vand, og afsætter mere og mere urin.
Når nyresvigtet skrider frem, kan man fastslå en blodmangel, fordi hormonet erythropoetin, som bliver brugt ved dannelsen af de røde blodlegemer, bliver mindre dannet i nyrerne. Samtidig kan man i blodet fastslå en forøgelse af giftstoffer. Hunden viser nu de første sygdomssymptomer , som at nægte at spise, opkast og vægttab. Også hos specielt unge hunde, kan man fastslå en afkalkning af knoglerne.
På grund af det brede spektrum af symptomer, opdager man ofte først sent et ramt dyr. Det er et problem, at hunden for det meste har nået slutstadiet, når sygdommen bliver diagnosticeret. Indtil da er hunden måske kommet i avlsbestanden, hvorved  den, ubevidst, har givet sit syge arvegods videre.


Gennem hvilke undersøgelser kan dyrlægen diagnosticere JRD?
Som det første vil dyrlægen, pga. det forøgede vanddrikkeri og den forøgede urinmængde, undersøge en urinprøve.
Derefter bliver en blodanalyse nødvendig, for at få opført mængden af giftstoffer.
Ved en ultralydsscanning er det muligt fænotypisk at se, om nyrerne ser unormale ud, dvs. formindskede, ujævn overflade evt. med cyster.
Først ved en biopsi (udtagelse af vævsprøve) kan man endegyldigt stille en diagnose.

Hvordan kan JRD behandles?

Grundlæggende kan sygdommen ikke behandles, men ved tidlig diagnose, kan symptomerne bekæmpes. Men beskadigelsen af nyrerne vil fortsætte og det har dødelig udgang.
Behandlingen af nyresvigt er den konsekvent mest nedslående opgave i den veterinær – medicinske praksis, fordi det syge dyr trods behandlingsforsøg, kommer døden nærmere og nærmere.


Opdagelsen af mutationen og udviklingen af en DNA – test specielt for JRD af Fru Dr. Mary H – Whiteley

Gennem mine samtaler med opdrætterkolleger, erfarede jeg, at der siden 2006 var en mulighed for, via en DNA – test, at teste sin hund for denne sygdom.
På internet siden 
http://www.dogenes.com og på google under ordet juvenil nefropati, fortæller Fru Dr. Mary H – Whiteley, Diplom Biolog fra Petersborough i Canada, at hun har opdaget JRD – udløsergenet og har udviklet en genetisk test specielt for JRD.
Fru Dr. Mary Whiteley fortæller i sin beretning først grundlæggende om JRD. Videre beskriver hun metoderne, hun har brugt i sin søgen efter det muterede gen.
Derefter fortæller hun om nedarvningen, hun er kommet frem til, som hun mener er dominant med ufuldstændig penetrans.

Hun skriver indledningsvis:
Hos  hunde optræder samtlige 78 kromosomer parvis i cellekernen, dvs. 39 kromosomer fra faderdyret og 39 kromosomer fra moderdyret. Dermed har hvert dyr i cellekernen 39 kromosompar, med hver to kopier af ethvert gen.
Muterede kopier af et gen kan nedarves såvel dominant som recissivt.
Mutationer, som nedarves recessivt, skal have to to defekte, eller muterede gener, for at fremkalde sygdommen eller fænotypisk træk.
Ved mutationer, som nedarves dominant, er det nok med én fejlagtig kopi af genet, for at frembringe sygdommen eller det fænotypiske træk.
Ved dominant arvgang med ufuldstændig penetrans, siger hun, kan en dominant nedarvet mutation kan komme til udtryk eller ikke komme til udtryk hos et individ. Dvs. at den dominant nedarvede mutation kan føre til udbrud af sygdom eller ikke. Penetrans er altså den hyppighed der optræder synlige tegn på sygdommen.
Hvis penetrans f.eks. angives til 75%, betyder det , at der optræder sygdom i 3 ud af 4 tilfælde.
Den antagede penetrans af JDR er heldigvis i øjeblikket relativ lavt angivet til kun 5%. Derfor vil kun et ringe antal af de hunde, som bærer mutationen, også kun senere virkelig blive syge.
Men da arvgangen er dominant, nedarver de dog mutationen til deres afkom.

En gentest er derfor afgørende for omgangen med JRD, for det er den eneste mulighed for på lang sigt at komme denne forstyrrelse til livs.
En gentest er konstrueret sådan, at man komme forstyrrelsen til livs, uden at genpolen formindskes.
Frau Dr. Whiteley skriver videre : også selvom man netop har fået resultatet at ens hund bærer JRD i sig, er der ingen grund til panik. Nu har man mulighed som opdrætter, at komme af med sygdommen.
Dyret, der er testet som bærer (carrier) med en allel af genet (heterozygot), skal så vidt muligt parres med en genetisk fri (clear) partner. 50% af afkommet vil i det tilfælde være fri for mutationen.
Ved parring af et homozygot dyr (2 kopier af genet) med en fri partner, vil alt afkom blive bærere (carrier – én kopi af genet). I den efterfølgende generation kan bærerene så parres med fri eksemplarer. Dette er den eneste måde at besejre mutationen. Naturligvis ville det mest ideelle være at parre fri med fri, men for racen er det vigtig at bibeholde den genetiske variation. Til slut skriver hun :  hvis I benytter jeres viden klogt , beskytter I genpolen og beholder den genetiske mangfoldighed i jeres race !!!
En stor anlagt udelukkelse af bærerne fra genpolen ville være en dårlig beslutning !

 

Hvordan kan man bestille DNA - testen ?

Den bestilles over internettet på   http://www.dogenes.com
En enkelt test koster 135USD. Bestiller man en større mængde, er der rabat

Dogenes anvender spytswabs til testen. 3 stk. pr. hund. Når man har bestilt og betalt testen, får man fra Canada  3 små kuverter og 3 små børster. Der medfølger brugsanvisning. Man oplyser om stambogsnummer, navn på hund og ejer. Kind stryges, lufttørres 2 min. uden at røre noget.
De pakkes i hver deres kuvert og sendes samlet til Canada. Der går ca. 12 – 14 dage før man har svaret.


Lidt statistik:
September 2009 : 124 boxere er testet  - 47 er clear (fri), 46 er carrier (bærere med én kopi af genet – heterozygot), 31 er homozygot (to kopier af genet).

Og endnu 25 tests er på vej til Canada. Det betyder, at 77 hunde bærer foreløbig JRD i sig.
Naturligvis er disse tal ikke repræsentative, men de gør det klart, at JRD IKKE kan ignoreres !!!!
JRD må ubetinget tages med på prioritetslisten over lidelser, som må bekæmpes avlsmæssigt hos boxeren, for kommer JRD til udbryd fører det uværgeligt til hundens død.

Sidste nyt:

Patentet på Dogenes – testen er offentliggjort den 13.08.09. Se  http://www.wipo.int/pctdb/en/fetch.jsp